Sandsugning i Öresund ifrågasätts

Sandsugning i Öresund är förbjudet på den svenska sidan men tillåtet på den danska sidan. Nu menar politiker och miljöorganisationer i Danmark att sandsugningen dödar bottnarna:

På hele det dykkede areal var bunden ødelagt af sandsugningen. Utallige gange i løbet af dykket gravede vi hænderne i sandet, for at fornemme sandets struktur, samt omfanget af liv under sandets overflade. Sandet var sort og mudret. Og selv om vi så enkelte øer af levende blåmuslinger oven på sandet, var der ingen steder tegn på liv i sandet.

[…]

Naturstyrelsen har udbudt en undersøgelse af miljøpåvirkningerne af råstofindvindingen. Og mit gæt er, at undersøgelserne vil spå, at naturen kommer sig en gang i fremtiden. Men indtil sandsugningen tog fart, har vi haft en unik naturarv i Øresund. En arv, som man på den svenske side af Øresund forstår værdien af, og derfor har fredet mod sandsugning. Men som vi i Danmark sælger ud af til råstofindustrien.

Greenpeace i Danmark hävdar dessutom att sandsugningen skadar värdefulla lekområden för sill:

I det nordlige Øresund har der foregået omfattende sandsugning igennem mange år.  Tidligere også i langt større omfang end i dag. Fiskerne beretter at netop det nordlige Øresund er et stort gydeområde for sild.

I 1996 kom der er revision af råstofloven som betød at indvindingen fra 1997 i det nordlige Øresund blev begrænset til 6 områder. Men det rykker jo ikke ved, at området har været negativt påvirket af udvindingen igennem mange år, og at gydepladser for sild muligvis er blevet ødelagt.

Et af de sandsugningsområder der ligger i det nordlige Øresund er Disken. Det fremgår af den rapport, der ligger til grund for tilladelserne til at suge sand på Disken, at den bundtype, som sild godt kan lide at gyde på, er til stede og det derfor er sandsynligt at området er en gydeplads. Hverken miljøministeriet eller sandsugningsfirmaerne ved dog om der er gydeområder. For der er ikke stillet krav om at dette skulle undersøges før man gik i gang med at suge sand.

Det vurderes dog alligevel i rapporten, at den samlede sildebestand formentlig kan tåle, at en del gydepladser og lokale bestande går til grunde. Denne konklusion baseres på en publikation fra 1982.

Jeg ved ikke, om fiskerne er klar over, at Miljøministeren åbenbart mener, at den samlede sildebestand formentlig kan tåle, at en del gydepladser og lokale sildebestande går til grunde. For det må hun jo mene, siden hun igen og igen blåstempler tilladelser til at suge sand og grus baseret på de faktisk ret mangelfulde rapporter. Og igen og igen fremføre at sandsugningen i Øresund er bæredygtig.

Jeg syntes dog, der er noget der ikke stemmer! For sildebestanden går tilbage selvom det fiskeritryk som fiskeriet fisker med er blevet mindre.

Fiskebestande er ikke nemme at have med at gøre. Hvorfor de opfører sig som de gør, kan have mange årsager. Fiskeri er en af de helt store syndere i forhold til den sørgelige forfatning mange af vores fiskebestande befinder sig i dag. Men overlappet imellem at vigtige gydepladser udsættes for massiv negativ påvirkning samtidig med at sildebestanden ikke vokser – det er simpelthen for stor et sammenfald til at miljøminister Kirtsen Brosbøl kan sidde det overhørigt.

Hun bør derfor straks frede Øresund for sandsugning og lave området til et havreservat.

Även politiker i Sverige protesterar mot den dansk sandsugningen:

Danska miljödepartementet har, som vi berättat, fått massiv kritik för att det gett tillstånd att suga upp fem miljoner kubikmeter sand från Öresunds botten.

Och nu agerar även den politiska ledningen i Helsingborg och Helsingör. Kommunalrådet Peter Danielsson (M) samt borgmästaren på andra sidan, Benedikte Kiaer, frontar aktionen.

– De kommer att skicka ett brev till den danska miljöministern (Kirsten Brosböl, S) där de uttrycker kritik mot detta, säger Marcus Lantz, de borgerligas politiske sekreterare i Rådhuset.

Intressant?
Läs även andra bloggares åsikter om Sandsugning, Artrikedom, Döda bottnar, Lekområden. Öresund, Danmark, Miljö, Samhälle, Politik